Annonce

Annonce

Svar: MME tager min datters appetit


15. januar 2022

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mette

Tak for dit brev og fine spørgsmål, som kræver lidt overvejelser :)

Du har ret i, at de fleste børn omkring 7 måneders alderen trives med ca. 750 ml mme i døgnet fordelt på 4 flasker, men din datter kan godt drikke mindre mme og stadig få sit behov for kalk, jern osv. fint dækket, så hun behøver ikke nødvendigvis at komme op på denne mængde hver dag. Hun kan godt få sit behov for kalk og jern dækket ved et lavere indtag og hvis hun også får mme via grød og mos.

Det spiller dog ind, hvor meget vand hun drikker, og hvor god hun er til at drikke af en kop. Når hun tilbydes flaske, er det ikke kun for at give hende mælk og de næringsstoffer, der er i mælken, men også for at sikre hende væske nok. Og spørgsmålet er, om hun er i stand til at dække sit væskebehov, hvis hun skal drikke mere af en kop og skrues ned i antallet af flasker... De fleste børn vil som sagt trives med 4 flasker i 7 måneders alderen og i 8-9 måneders alderen vil 3 flasker ofte være rigtig fint. I den alder mestrer børn ofte at drikke mere af en kop og spiser også naturligt mere varieret.

Det spiller naturligt også ind, hvor meget mme du bruger i hendes grød og mos, da en del af hendes behov for kalk, jern osv. også kan dækkes den vej igennem...

Derudover så lyder det ikke som om, at jeres datter drikker særligt store flasker. Den største mængde drikker hun aften og sen aften, og jeg tænker ikke at en flaske på 120 ml før middagsluren kl. 13.30 burde påvirke hendes indtag af mos kl 17... I følge den dagsplan du sender, så får hun ofte mad og mælk med flere timers interval, og jeg ville normalt anbefale jer at tilbyde hende mellemmåltider f.eks. om formiddagen. I skal være opmærksomme på, at hvis der går for lang tid mellem hendes måltider, så behøver det ikke nødvendigvis gøre hende mere sulten, faktisk tværtimod. Nogle gange kan det være bedre, at der ikke går mere end 1.5 time imellem, at hun tilbydes mad i hånden og skemad samt vand af kop - det kan nogle gange faktisk gøre, at hun så spiser mere og også føler sig mere sulten og mere parat til at spise, når maden tilbydes. Små hyppige måltider er ofte en rigtig god idé til små børn :)

Derudover så vil jeg foreslå dig, at du starter måltiderne med lidt mad i hånden, som hun kan sidde og sutte og gumle på. Det vil styrke hende mundmotorisk og gøre hende mere parat til at spise, når du så følger efter med lidt grød eller mos på en ske. Det kan altså også være med til at gøre, at hun spise mere til hvert måltid.

Og når det så er sagt, så er det også helt fint, at hun spiser den mængde hun gør, det lyder som om, at hun ofte spiser ¾-1 dl grød eller mos af gangen samt lidt mad i hånden at gumle på. Og mange børn spiser denne mængde. Hun behøver ikke spise det dobbelte, - som I beskriver, så trives hun jo og tager rigtig fint på, så umiddelbart lyder det som om, at hun optager næringen ...


Annonce

... rigtig fint af den mad, som du tilbyder.

Mit forslag til en pige på 7 måneder ville normalt se således ud:

Tidlig morgen 05:00: Flaske med mme og sover videre

Morgen 08:00: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, og du følger efter med lidt havregrød og vand af kop.

Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden, ristede rugbrødsbjælker, og du følger efter med lidt frugtmos og vand af kop. Må også meget gerne tilbydes en grøntsagsmuffin, klatkager eller lignende at gumle på selv.

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende rester fra aftensmaden at gumle på selv. Og så følger du igen efter med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur som nu ca 13.30

Eftermiddag 16.30-17: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, og du følger efter med lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter, kartoffelbåde og lignende i hånden, og du følger efter med grøntsagsmos, kød og fisk. Udgangspunktet mere og mere jeres mad, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 19.30

Sen aften 23: Drømmeflaske

Som du kan se af mit forslag til dagsplan, så indgår der lidt hyppigere måltider og der tilbydes vand af kop til alle måltider (det tænker jeg, at du allerede gør), og derudover så må du også gerne give vand som tørstslukker imellem måltiderne.

Jeg foreslår, at du starter med mad i hånden og følger efter med skemaden, for at se om det kan gøre, at lillepigen måske vil være lidt mere parat og derfor spise lidt mere.

Jeg foreslår også, at du lige nu bibeholder de 4 flasker, men hvis du ønsker at fjerne den ene for at se om det kan give plads til mere mad, så er det vigtigt, at du sørger for at hun drikker tilstrækkeligt af en kop, og det vil også være en god idé at sikre ekstra mme via grød og mos. Ved at indføre en grød om eftermiddagen kan hun få ekstra mme her, og om formiddagen kan du faktisk også øge hendes indtag af mme ved at hælde mme på f.eks. lidt frugtmos. Men igen - hvis hun får de 4 flasker, som du beskriver, så burde hun være dækket rigtig godt ind, og om godt en måneds tid vil hun sandsynligvis være parat til de 3 flasker og vil i den alder også naturligt kunne spise større mængder - hun trives jo godt, som hun spiser lige nu :)

Når man i 8-9 måneders alderen ofte skære en flaske væk, så er det ofte flasken tidlig morgen, som fjernes først. Det vil sige, at de 3 flasker som bibeholdes ligger før middagslur, aften og sen aften og at hun i den alder skal lære at sove igennem efter midnat og starte dagen med morgengrød. At fjerne flaske tidlig morgen vil ofte også give mere appetit til morgenmaden, når hun bliver så gammel :)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre :)

Fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce